logo
image 01
image 02
image 03
solgt
Stenbjergkvarteret 61, Snejbjerg, 7400 Herning
Velindrettet villa i Snejbjerg med fem værelser

Hvis du er på boligjagt i Snejbjerg og gerne vil have en villa, der er velindrettet med en god planløsning og samtidig sætter pris på kvalitet og gennemførte detaljer, så er det denne her skønne villa på Stenbjergkvarteret 61, du skal kigge nærmere på. Her får man nogle rigtig god kvadratmeter - hele 193 af slagsen - at boltre sig på. Der er en rigtig fin børneafdeling i den ene ende af villaen og i den anden ende en tilsvarende forældreafdeling med walk-in og stort badeværelse. Derudover er der også den skønneste grund med overdækket terrasse og en helt lukket have, hvor der er masser af plads til børnene at lege på. Til villaen hører også en dobbelt carport med redskabsrum/værksted. 


INDRETNING:

Villaens hjerte og familiens samlingspunkt er uden tvivl det store køkken/alrum, hvor der er masser af plads til at samle både familie  og venner til hverdag og fest. Her er der plads og rum til alle, og i forbindelse med tilbygningen i 2016 har dette rum fået en ekstra og helt fantastisk dimension. Her valgte man nemlig, at en del af tilbygningen skulle bestå af en forstørrelse af alrummet, så man i forlængelse heraf har skabt et multirum, der indbyder til leg med togbanen, Lego i lange baner eller måske en rigtig hyggestund med afslapning og fordybelse i en spændende bog. Rummet har et fantastisk lysindfald, og der er direkte udgang til den dejlige terrasse og haven. Fra multirummet er der også indgang til et dejlig stort kontor eller et ekstra børneværelse. Køkkenet er flot, lyst og har for ca. 3 år siden fået en modernisering med bl.a. ny bordplade og ny vask. Villaens stue er skøn og indbyder til en hyggelig film på TV eller et sjovt brætspil med hele familien. I den ene ende af villaen finder man den store børneafdeling, som byder på hele tre store værelser samt et badeværelse med bruseniche med glaslåge og et pænt håndvaskearrangement. I den anden ende har man en lækker forældreafdeling med et godt soveværelse, et stort walk-in og et skønt badeværelse med bruseniche med glaslåge og badekar. I villaen finder du naturligvis også et stort og praktisk bryggers med vask, skabe og plads til vaskemaskine og tørretumbler. 


Alt i alt en skøn villa beliggende på en lukket stikvej. Man har en indbydende rumfornemmelse overalt. en funktionel planløsning og i det hele taget bare en fantastisk villa. 

Hvis denne villa kunne være noget for dig, så ring til os allerede i dag - vi er klar til at fremvise ejendommen.

Anja Præstegaard Hansen
Indehaver - Ejendomsmægler & Valuar MDE

Vi hjælper dig gerne med at finde den helt rigtige bolig i Herning og omegn

Hvis du leder efter et godt køb i Herning og omegn, er du velkommen til at tage fat i os.
Vi har en del boliger til salg som skuffesager, og har du et specielt ønske så kontakt os på tlf. 52397669. Vi er klar ved telefonen.

Hjemmesiden benytter cookies

Denne hjemmeside anvender egne cookies og cookies fra tredjeparter. Cookies benyttes til statistik og til at få hjemmesiden til at fungere så optimalt som muligt for dig som bruger. Læs mere om cookies her