logo
image 01
image 02
image 03
Lykkesvej 8, st., 7400 Herning
Mulighed for billig husleje

Centralt i Herning midtby finder du denne smukke 2-familievilla. Villaen er beliggende tæt på indkøb, park, fitness center og alt det skønne, som Herning har at byde på. Dette er virkelig en villa med muligheder i. En villa, hvor den ene del er lejet ud, hvilket giver en billig husleje, hvis man selv ønsker, at bebo den anden del af villaen. Hver lejlighed ligger helt ugenert for hinanden og med egen indgang.

Lejligheden, som sælger selv beboer, har en helt fantastisk syd/vestvendt have med lækker stor terrasse, hyggeligt udekøkken og skøn vestvendt græsplæne, med plads til trampolin eller legehus. En lille oase uden for meget vedligehold. Endvidere finder man et godt isoleret redskabsrum med spot i loftet og med for gulvvarme. Godt cykelskur, som deles mellem de to lejligheder. I kælderen finder man et godt tørt vaskerum, som ligeledes deles mellem de to lejligheder.

INDRETNING I SÆLGERS EGEN LEJLIGHED: Det første man møder, er en dejlig hall med flot trappe til 1. sal. Går man til højre, ser man et elegant køkken/alrum, opført i den smukkeste New York´er stil. Køkkenet er stilfuldt med hvide fronter og i åben forbindelse med dejligt alrum  med trappe til hyggelig stue, som ligger i åben forbindelse med udsigt til køkken/alrum. Endvidere er der direkte udgang til det fantastiske og hyggelige gårdhavemiljø. Flot gæstetoilet med håndvaskearrangement. I hele stueplan er der flydebeton, som belægning på gulvene samt gulvvarme. 1. SAL: Her finder man en fordelingsgang med gulv a la skibsplankegulv. Stilfuldt badeværelse med håndvaskearrangement, bruseniche samt flydebeton på gulvet. Godt depotrum. Godt stort børneværelse med gode lysindfald. Lækkert stort soveværelse med mulighed for at have et lille kontor eller et walk-in. Mindre børneværelse eller walk-in.

En helt ideel lejlighed for alle aldersgrupper.

INDRETNING FOR DEN UDLEJEDE LEJLIGHED: Super hyggelig og charmerende lejlighed med entre. Dejligt soveværelse. Flot badeværelse med håndvaskearrangement, bruseniche, sorte klinker samt gulvvarme. Hjerterummet i denne lejlighed er det fineste køkken/alrum med sorte fronter, godt med skabsplads og i åben forbindelse med hyggelig stue. I hjerterummet er der flotte a la skibsplankegulve. Mindre depotrum.

Denne 2-familievilla er helt ideel for dem der søger en billig husleje, på en stille vej, lige i hjertet af Herning, tæt på park og generelt bare tæt på alt. En villa med mange muligheder og virkelig et besøg værd.

Økonomi
Pris
2.495.000 kr.
Udbetaling
125.000 kr.
Brutto (ex. ejerudgifter)
13.528 kr.
Netto (ex. ejerudgifter)
10.833 kr.
Ejerudgifter pr. md.
2.829 kr.
Heidi Thoustrup Poulsen
Indehaver - Ejendomsmægler & Valuar MDE

Vi hjælper dig gerne med at finde den helt rigtige bolig i Herning og omegn

Hvis du leder efter et godt køb i Herning og omegn, er du velkommen til at tage fat i os.
Vi har en del boliger til salg som skuffesager, og har du et specielt ønske så kontakt os på tlf. 52397669. Vi er klar ved telefonen.

Hjemmesiden benytter cookies

Denne hjemmeside anvender egne cookies og cookies fra tredjeparter. Cookies benyttes til statistik og til at få hjemmesiden til at fungere så optimalt som muligt for dig som bruger. Læs mere om cookies her