logo
image 01
image 02
image 03
solgt
Ørskovbakken 93, Snejbjerg
Lækker villa med en fantastisk beliggenhed.

Denne dejlige villa på Ørskovbakken i Snejbjerg kan nu blive din. Den ligger helt enestående godt for enden af en lukket stikvej og lige ud til sti og et åbent område. Der er en dejlig stor have, som er helt lukket, så alle kan lege her i fred og ro. Villaen er elegant i sit udtryk og den lyse sten komplementerer de mørke detaljer med skiffer på facaden på fornemmeste vis. Til villaen hører naturligvis en dejlig stor dobbelt garage, et rigtig godt cykelskur, som gemmer sig bag den flotteste lamelvæg mellem hus og garage. Derudover har ejerne fået lavet den dejligste lukkede terrasse med glaspartier, der skal skydes til siden og indbyggede terrassevarmere i loftet. Her har man virkelig et hyggeligt sted, som forlænger sommeren på bedste vis. 


INDRETNING:

Villaens hjerte og det helt centrale rum i denne villa er det store og helt fantastiske køkken/alrum, hvor der er plads til at hele familien og de gode venner kan samles til middag, hygge, spil eller kreativ leg. Der er højt til loftet og et skønt lysindfald fra det flotte vinduesbånd, der indrammer rummet langs loftet. Det flotte lyse køkken med Corian-bordplade og lækre hvidevarer bl.a. indbygget kaffemaskine og vinkøleskab er en fornøjelse af arbejde i - og så er der plads til at selv de små hjælpere kan være med i køkkenet. Fra køkkenet er der udgang i begge ender og man kan fra den vestlige del af rummet gå direkte ud i den lækre, overdækkede terrasse, der er lukket med glaspartier langs siderne. Indretningen i denne villa er delt op, som man i den ene ende har en skøn forældreafdeling med soveværelse, walk-in og stort badeværelse med en afdeling med både badekar og bruseniche. I den anden ende af villaen er der en skøn børneafdeling med tre rigtig gode værelser og et stort multirum med et stort indbygget skab med skydelåger. Multirummet ville også kunne indrettes til et ekstra børneværelser/kontor, hvis man måtte have brug for det. I denne ende af villaen har man naturligvis også et flot gæste-/børnebadeværelse. Villaens entre er indbydende med flot ovenlys og indbygget skab. Fra entreen er der indgang til et praktisk bryggers med udgang til haven.


Hvis du er på jagt efter en dejlig nybygget villa i Snejbjerg med en skøn beliggenhed - så er huset lige her.


Anja Præstegaard Hansen
Indehaver - Ejendomsmægler & Valuar MDE

Vi hjælper dig gerne med at finde den helt rigtige bolig i Herning og omegn

Hvis du leder efter et godt køb i Herning og omegn, er du velkommen til at tage fat i os.
Vi har en del boliger til salg som skuffesager, og har du et specielt ønske så kontakt os på tlf. 52397669. Vi er klar ved telefonen.

Hjemmesiden benytter cookies

Denne hjemmeside anvender egne cookies og cookies fra tredjeparter. Cookies benyttes til statistik og til at få hjemmesiden til at fungere så optimalt som muligt for dig som bruger. Læs mere om cookies her